– Jeg har ondt i ryggen, siger Julian Maxwell.
Han er selv sygeplejerske på skadestuen i Bergen og er nu til konsultation hos Magnus Myntevik ved VIMS Almenlæger.
– Hvor længe har du haft det? Gør det ondt hver dag? spørger lægen og beder Maxwell rejse sig op.
Myntevik undersøger hans rygsøjle og stiller flere spørgsmål. Samtalen går frem og tilbage, men ikke et eneste ord bliver skrevet ned i journalen. Det tager nemlig kunstig intelligens (KI) sig af.
Lige efter konsultationen kommer færdigskrevne journalnotater på få sekunder.
– Det er klart, at dette sparer meget tid, da jeg ikke behøver at bruge tid på at færdiggøre journalen efter, at patienten er gået. Samtidig kan jeg holde øjenkontakt med patienten hele tiden, hvilket er vigtigt.
Værktøjet hedder Noteless og blev tilgængeligt for lægestanden for tre måneder siden.
Ved hjælp af en mikrofon og software kan lægen og patienten have en fortrolig samtale, som få sekunder senere resulterer i et autogenereret journalnotat.
– Den kunstige intelligens fanger indholdet af hele samtalen, filtrerer alt irrelevant snak fra og skriver en patientjournal, som en læge ville have gjort det, siger William Vossgård.
Den 25-årige iværksætter har allerede sikret sig over 200 praktiserende læger som kunder over hele Norge.
– Hver eneste uge foretages der nu 10.000 sådanne konsultationer i Norge, og tallet stiger kontinuerligt, siger Vossgård, der tilføjer, at de løbende modtager feedback fra lægerne om brugen af værktøjet.
Flere melder, at journalerne bliver ekstra gode, fordi KI’en formår at inkludere information, som de ellers kunne have glemt at notere.
– Dette er meget positivt for patientsikkerheden.
Det er 20 år siden, Myntevik blev færdiguddannet læge. Nu er han specialist i almen- og idrætsmedicin og har erfaring som både praktiserende læge og idrætslæge for fodboldholdet Brann i Bergen.
Gennem hele sin karriere har han været vant til at notere, mens patienten talte, og derefter bruge tid bagefter på at færdiggøre journalerne. Det behøver han ikke længere, og det gavner både ham og patienterne.
– I stedet for at notere kan jeg holde øjenkontakt med patienten og føre en almindelig samtale. Det er meget vigtigt for at skabe tillid. Patienterne skal føle, at de kan åbne sig og fortælle, hvad de har brug for, siger Myntevik.
– Derudover skaber det pauser mellem konsultationerne, hvilket gør hverdagen som praktiserende læge bedre.
Nogle kan måske være skeptiske over for, at den fortrolige samtale mellem læge og patient bliver optaget, men iværksætteren garanterer, at ingen andre har adgang til de fortrolige oplysninger.
– Ingen information i databehandlingen bliver monitoreret eller opbevaret af tredjeparter, og det er kun lægen, der har adgang til den midlertidigt lagrede patientjournal, siger Vossgård.
Virksomheden arbejder nu på højtryk for at vokse både nationalt og internationalt. For nylig blev værktøjet også tilpasset specialiserede sundhedstjenester og sundhedsprofessionelle som psykologer, dyrlæger, fysioterapeuter og kiropraktorer.
Vi har foretaget undersøgelser på Haukeland Sygehus, som viser, at 60 procent af lægerne siger, at de bruger over halvdelen af dagen på at skrive journalnotater. Det er meget tid, som nu kan bruges på andre ting.
Tilbagemeldingerne fra lægerne er, at de sparer mellem én til to timer om dagen ved brug af Noteless.
– Tror du, at lægerne kan tage flere patienter med dette værktøj?
– Helt klart. Jeg tror ikke, at skrivearbejde er grunden til, at folk vælger at blive læger. Hvis der bliver mindre tid til sådanne opgaver, kan der blive mere tid til at behandle patienter, siger Vossgård.
Netop det at forbedre lægernes hverdag er et stort ønske for mange. De seneste år har fastlægekrisen, tidspres og udbrændthed blandt sundhedspersonale ofte domineret overskrifterne.
– 180.000 nordmænd står stadig uden fast læge, og næsten halvdelen af de norske kommuner har ingen ledig kapacitet. Vi er langt fra at nå målet, siger formanden for Almenlægeforeningen, Nils Kristian Klev.
Nu arbejdes der på flere fronter for, at kunstig intelligens skal aflaste store dele af sundhedssektoren.
I september startede Sintef også et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan støtte almenlægerne.
Klev kender til journalværktøjet Noteless og siger, at han er forsigtigt optimistisk med hensyn til, hvor meget tid lægerne kan spare ved brug af KI.
– Dette er jo et værktøj, der kan passe godt ind i arbejdsgangen og aflaste lægen for en del skrivearbejde. Samtidig vil der altid være bivirkninger i starten ved brug af ny teknologi, som kræver, at man tester og evaluerer grundigt, siger Klev.
Han har også hørt tilbagemeldinger fra læger, der har taget KI-værktøjet i brug.
– Nogle er meget positive, mens andre er lidt skeptiske, fordi de mener, det er bedre at skrive journalerne i deres eget sprog. Det vil nok variere fra læge til læge, så det vigtigste er at få testet det ordentligt og derefter lave en større evaluering.
Idrætslæge Myntevik er usikker på, hvor mange timer han specifikt sparer ved, at KI’en skriver journalerne for ham, men han siger, at værktøjet giver ham en bedre hverdag.
– Jeg var først skeptisk, men da jeg så, hvordan de yngre læger på kontoret brugte det, tænkte jeg: "Det her må jeg have."
– Hvor præcist er værktøjet, og hvor meget kan du stole på den autogenererede journaltekst?
– Det er ret præcist. Faktisk blev jeg overrasket over, hvor godt det fungerede, men jeg gennemgår altid teksten og kvalitetssikrer, siger han.
